Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemien
Ny rapport med resultater fra HOPE-projektet
Grundkernen i at håndtere en epidemi er, at befolkningen skal ændre adfærd på centrale områder i deres professionelle og private liv, og de skal gøre det hurtigt. Det er de raskes adfærd i dag, der skaber næste uges smitteudvikling. Er alle grupper i samfundet tilstrækkeligt opmærksomme, føler de sig tilstrækkeligt klædt på, og følger de rent faktisk myndighedernes råd? Disse spørgsmål er afgørende for at stoppe epidemien. I et demokrati kræver det troværdigt politisk lederskab at sikre befolkningens adfærdsændringer. Vi måler derfor også løbende befolkningens bekymringer og deres opbakning til den førte politik. Det er en klassisk samfundsfaglig problemstilling at beskrive og forudsige adfærdsændringer.
Vores undersøgelser følger udviklinger i danskernes reaktioner på corona-epidemien på baggrund af vores erfaringer med samfundsvidenskabelig forskning og metode. Datagrundlaget indsamles af hhv. Epinion og Kantar Gallup, som del af HOPE-projektet (www.hope-project.dk), der er finansieret med 27 millioner kroner af Carlsbergfondet.
Læs rapporten Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemien.
Link til HOPE-pojektets hjemmside.
Kontakt
Michael Bang Petersen
Professor, PhD
Department of Political Science
Aarhus University, Denmark
Andreas Roepstorff
Professor, PhD
Interacting Minds Centre
Aarhus University, Denmark