Aarhus University Seal

Andreas Lieberoth har vundet "Gamification World Award 2015"

Vinder i kategorien "Best Theoretical Contribution"

Postdoc Andreas Lieberoth har vundet Gamification World Award 2015 i kategorien “Best Theoretical Contribution”:

  • The best theoretical contribution, theoretical understanding and conceptual advances in research that are taking Gamification to the next level.

Bidrag: Shallow Gamification - Testing Psychological Effects of Framing an Activity as a Game

Læs den videnskabelige artikel i Games and Culture her

“Gamification” er en eksplosivt populær trend i samfundet: At tilføje spilelementer til helt almindelige hverdagsforehavender, fra tandbørstningen til opgaver på arbejdspladsen. 

Med gamification kan butiksindehavere f.eks. give points til hyppige kunder,  lydbogsbrugere kan blive overrasket med små virtuelle medaljer for ny lytteadfærd, og der er endda bygget et helt zombieoverlevelsessspil ind i løbeappen Zombies Run!.

Andreas Lieberoth bliver anerkendt internationalt, for at være blandt det første kritiske forskere, der ved hjælp at eksperimentel psykologi har vist, at spilelementerne ikke kan reduceres til rene belønninger. Hans forsøg, der blev udgivet i januar 2015 viser nemlig, at det giver mindst lige så meget motivation at få en aktivitet til at ligne et spil, som at bygge komplekse belønnende spildesigns op omkring den. “Framing” får med andre ord en ellers almindelig aktivitet til at føles som et spil.

Andreas Lieberoth er på grund af sit arbejde og enestående videnskabelige ekspertise blevet en populær foredragsholder og designkonsulent når det kommer til gamification af alt fra læring til bedre pendleradfærd, og internationalt er han efterspurgt videnskabelig reviewer på kritiske eksperimenter, der søger at adskille de psykologiske effekter af forskellige spilgreb. Hans forskning drejer sig lige nu om gamificering af læring på det nationale videncenter HistorieLab g, crowdsourcing af videnskabelige problemer på AUs Center for Community Driven Research (CODER) foruden adskillige kritiske eksperimenter med spilmekanik.

Link til Gamification World Awards 2015

For yderligere oplysninger kontakt venligst Andreas Lieberoth

Institut for Kultur og Samfund - Center for Interacting Minds (IMC)
Jens Chr. Skous Vej 4
bygning 1483, 330
8000 Aarhus C
andreas@psy.au.dk