Depression er en hyppig og inhabiliterende lidelse, som har en tendens til at vende tilbage eller blive kronisk. Efter en episode af depression er risikoen for tilbagefald 50% og efter tre episoder 70-90%.
Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) er en effektiv behandling til forebyggelse af tilbagevendende depression til delvis eller fuldt remitterede individer, der har haft tre eller flere episoder af depression. MBKT har vist at kunne halvere risikoen for tilbagefald på niveau med vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling. Dog mangler vi viden om hvordan og for hvem MBKT virker bedst.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge mulige psykologiske, neurale og biologiske årsager til at MBKT kan forebygge depression, samt undersøge hvilke patienter med tilbagevendende depression har bedst gavn af MBKT.
REKRUTTERINGS ANNONCE
Deltagere søges til forskningsprojekt om forebyggelse af tilbagevendende depression.
Har du haft 3 eller flere episoder af depression, og er interesseret i at deltage i et forskningsprojekt, hvor du tilbydes en evidens-baseret forebyggende psykoterapeutisk behandling?
Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi er en 8 ugers psykoterapeutisk gruppebehandling specielt udviklet til forebyggelse af tilbagevendende depression. MBKT anbefales af en den danske og en række internationale sundhedstyrelser, som enten tillæg eller alternativ til farmakologisk behandling. Dog er det endnu de færreste steder i Danmark at man kan deltage i MBKT af en certificeret og erfaren terapeut. Som del i et forskningsprojekt, der vil undersøge hvilke individer har mest gavn af MBKT og hvorfor, uddybes MBKT gratis til interesserede deltagere i tillæg til eksisterende behandling hos egen læge. Terapien foretages af en erfaren autoriseret klinisk psykolog og MBKT terapeut uddannet og certificeret ved Oxford Mindfulness Centre, Oxford Universitet.
MBKT programmet strækker sig over 8 uger, men en ugentlig mødedag på 2.5 timer og dagligt hjemmearbejde på cirka 45 minutter. Forsøget inkluderer en gang med målinger før og efter forsøget, som inkludere MRI hjernescanning, en computer test, spørgeskemaer, og en blodprøve med en samlet varighed cirka 2-3 timer, samt klinisk opfølgning ved 6 og 12 måneder efter forsøget (varighed cirka 30 minutter per gang). Halvdelen af forsøgsdeltagerne vil modtage MBKT ved forsøgets indgang og resten ved forsøgets udgang max 15 måneder senere.
Hvis du er interesseret i at deltage i projektet, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere. Inden du kontakter os, vil vi bede dig gennemgå nedenstående liste med kriterier, samt læse den skriftlige deltagervejledning, der kort beskriver projektet.
Inklusionskriterier checkliste
Forsøgspersons rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt projekt
Anne Maj van der Velden
Cand.psyk, PhD-Studerende
Forskningsansvarlig
Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitet
Email: am.vandervelden@cas.au.dk
Telefon: 53893384
Telefon tid: Tirsdag-Fredag 10-12.30 og 16-17, Lørdag 10-12.